Alle de der er så heldige at have prøvet en forelskelse ved at det er fortryllende dejligt.

Vi overkommer det utrolige, vi føler os som bestemt for hinanden. Desværre varer denne tilstand ikke ved. Magien forsvinder gradvist. Kemien damper af – helt bogstaveligt. De kemiske ændringer der opstår under en forelskelse, bl.a. øget dopamin, øget noradrenalin, øget serotonin – falder til et normalt niveau.

De modpoler hos den anden, der var så tiltrækkende i begyndelse, begynder at udfordre og irritere os, vi er ikke længere ”høje” af forelskelsen. Vi bliver mindre opmærksomme på hinanden, og begynder måske at føle os mindre set, mindre forstået, mindre elskede.

I et forsøg på at få den oprindelige så dejlige tilstand i forholdet tilbage, retter vi kritik og bebrejdelser mod vores partner. Det har som bekendt præcis den modsatte effekt – det skaber blot mere afstand, mindre intimitet og en kommunikation som ofte er stærkt præget af forudindtagethed. Vi behøver kun at høre starten af en sætning, så reagerer vi og vi opfører os ofte som om vi ved hvad den anden tænker.

Begge parter er ofte ulykkelige over situationen, men usikre på hvad der skal til for at ændre det.

Som par kan forskellige problemstillinger være i spil. I nye forhold er det ofte problemer med svigerfamilien, med økonomi og med varierende grad af jalousi, blandt andet i forhold til tidligere kærester. I forhold der har varet mange år, kommer der ofte problemer med manglende intimitet og nærhed, at sexlivet er gået i stå eller opleves utilfredsstillende, således at ensomhed og angsten for at forholdet går itu aktiveres. Uenighed om børneopdragelse, økonomi, og hverdagslivets prioriteringer fylder ofte rigtig meget - og får vantrivsel og fortvivlelse lov at gro, kan utroskab blive en velkendt følgesvend.

Uanset problemets karakter, ligger der oftest en kombination af manglende forståelse af hinanden, og ikke mindst manglende forståelse af ens egne tankefælder (for-forståelse ) og deres indflydelse på problemerne, til grund. For at forstå den anden og sætte sig i den andens situation, må egne forhindringer for at se den anden klart og forstå dennes perspektiv, banes. Vi har alle vores blinde punkter, og det er vigtigt at kende dem, så man kan justere sit blik og stille skarpere på situationen.

En gensidig forpligtelse til at arbejde målrettet med parforholdet, i en nærmere defineret periode, er en forudsætning for at parterapi, med formålet at bringe parret tættere på hinanden, kan lykkes. I terapien arbejdes der hen imod at etablere muligheder for oplevelse af gensidig åbenhed og fortrolighed, omsorg og samhørighed, som må være til stede, for at intimitet og lidenskab igen kan opstå.