Stress er efterhånden så udbredt i vor dagligdag at udtrykket "at være stresset" bruges i flæng. Man taler om psykologisk stress når ydre og indre betingelser, lægger uhensigtsmæssigt stort pres på ens evner til at håndtere situationen, således at man kommer i tvivl om man kan håndtere den.
Psykiske tegn på stress vil således, i første omgang, typisk være:
- følelser af overvældethed over ting som man normalt ikke overvældes over
- selvværdet og tilliden til at man kan klare det man står overfor falder betragteligt
- oplevelse af at være presset, og have svært ved at tage beslutninger
- oplevelse af manglende overblik over egen situation
Stress er også i høj grad en fysiologisk reaktion.
Når vi oplever os truede / i tvivl om vi kan håndtere en situation, så træder vores primitive kamp /flugt system ubemærket i gang. Det betyder at kroppen helt automatisk, uden vi tænker over det, reagerer ved at gøre sig klar til at modstå truslen/ presset.
Rent fysiologisk betyder det at:
- blodtrykket stiger, hjertefrekvensen og åndedrætsfrekvensen øges
- øget muskeltonus
- øget opmærksomhed / årvågenhed på hvad der sker i vores omgivelser, vi er ”på vagt”.
Der er sådan set ikke noget problematisk i de fysiologiske reaktioner, så længe i de begrænser sig til akutte situationer. Det der er problemet er, når de fysiske og psykiske reaktioner varer ved i en længere periode.
Langvarig stressbelastninger
Vi mennesker har evnen til at forestille os eller gruble over ting som vi oplever som truende. Når vi tænker på noget der presser os, så får vi også en følelsesmæssig og kropslig reaktion der svarer til dette. Vi behøver altså ikke møde en trussel udefra for at opleve stress, vores tanker og forestillinger kan alene sætte det igang.
Det betyder at både indre og ydre trusler reelle som forestillede, kan vedligeholde vores stress- system.
Oplever et menneske stress igennem længere tid sker der en overaktivering af vores naturlige stress-system, der gør, at vi ikke når at restituere os ind imellem. Det betyder at både krop og sind overbelastes.
Stress kommer således ofte snigende over tid, med tiltagende symptomer:
Træthed, besværligheder med at huske, besværligheder med at koncentrere sig, vanskeligheder ved at slappe af og falde i søvn, lavere irritationstærskel, humør- svingninger i form af vrede og / eller ked af det hed, eller ændret humør med ligegyldighed og tomhedsfølelse.
Stress kan også føre til et pludseligt kollaps – et fysisk eller psykisk sammenbrud.
Behandlingen retter sig imod:
At lære stressreduktionsteknikker, at identificere de stressorer der har ført til overbelastning, at arbejde med problemløsning og accept, samt forebyggelse af nye episoder.
(Illustration Kiki Suarez www.kikitheartist.com)
