At have mistet?

kvinde der græderSorg

Vi mennesker må alle leve med det lod, at lige så vel som det er en vigtig del af menneskelivet at føle sig forbundet med andre, lige så vel er det en del af menneskelivet at skulle skilles fra dem vi holder af. Sorg er prisen vi må betale for kærlighed og forbundethed med andre.

Sorg kan opstå i alle situationer hvor oplevelsen af at miste en man føler sig knyttet til opstår. Det kan være dødsfald, aborter, skilsmisser, mennesker der slår hånden af en.

Kendetegn ved at være i sorg:

 - Tanker kredser om den mistede eller omstændighederne ved tabet

 - Stort behov for at tale om den man har mistet

 - Fornemmelse af at se den man har mistet / fornemme dem omkring sig 

 - Uro og rastløshed, behov for at holde sig beskæftiget

 - Oplevelse af følelsesmæssigt at være helt tom / eller følelsesmæssigt at overvældes uden varsel

 - En frygt for at være ved at blive skør/ ikke at kunne stå det igennem

 - Stærke følelser som vrede, fortvivlelse eller skyld

 - Angst for at ligge andre til last, blive afhængig af andre

 - Genforeningsønsker/ eller selvmordstanker  

(Ved akut behov kontakt  livslinieneller nærmeste psykiatriske skadestue, se netdoktorsøg: psykiatriske skadestuer)

Psykologhjælp til dig der er i sorg retter sig imod:

 - Både at have fokus på den du har mistet, hvem vedkommende var, jeres betydning for hinanden, livshistorie, værdier, drømme.

 - Og samtidig at have fokus på din nye og ændrede tilværelse med alle de udfordringer og nye muligheder det indebærer.

Der er et gammelt kinesisk ordsprog der siger: ”Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår”.

(Illustration Kiki Suarez www.kikitheartist.com)

Katrine Bonnevie, Autoriseret Psykolog, Specialist i Psykoterapi & Supervision, medlem af Dansk Psykologforening  | kontakt@psykologbonnevie.dk